Koncerter
Koncert med Simon Pedersen
Søndag den 12. juli kl. 15.00 i Camphallen
Koncerten er gratis!
“Frygt Ikke” Vokalkoncert af Simon Pedersen Kvartet
Tag imod en musikalsk fredshilsen. Lad harmonier skabe rum for fordybelse. Syng opmuntrende ord til håb og trøst. Modtag en melodiøs velsignelse.
Simon Pedersen laver koncerter under nye rammer. Med vokalmusik som det bærende element, vil Simon sammen med sine musikere indbyde dig til sangglæde og eftertænksomhed.
Tidligere har Simon udgivet lovsangsmusik til det mere rytmiske segment af den danske kirketradition med sange som “Mit hjerte som bolig”, “Jeg overgiver mig” og hans modernisering af “I østen stiger solen op”.
Med dette projekt viser han sig fra nye sider, han trækker blandt andet på sin uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus som både sanger, korarrangør og musikleder.
Sammen med sig har han musikerne Cathrine Breinholt Højlund (sang), Rikke Ploug Tvedt (sang) og Gustav Tambjerg Friis (bas, sang). Repertoiret er en blanding af Simons tidligere udgivelser samt nye tekster og melodier. I forbindelse med den første koncertrække i foråret 2025, indspillede kvartetten en ny fortolkning af “I østen stiger solen op”, som kan høres her.
Koncert med Martin Smith
Mandag den 13. juli kl. 21.30 i Camphallen
Køb din billet her!
Martin Smith har gennem mange år som været med til at forme lovsang verden over gennem tekster, melodier og sange, der har hjulpet mennesker med at møde Gud og løfte deres blik mod Jesus.
Med en passion for Guds nærvær og et hjerte for kirken kommer han til Sommercamp for at lede os i lovsang og søge Gud sammen som én generation.
Priser
Er du deltager på Sommercamp og har SC-armbånd koster billetten kun 150 kr. Kommer du som gæst til koncerten og ikke har et SC-armbånd, så koster billetten 200 kr. En dagsbillet eller aftenbillet gælder også som SC-armbånd.
Koncerten med Martin Smith er sponsoreret af Kompas Hotel Aalborg.
Koncert med UngMosaik lovsang
Onsdag den 15. juli kl. 14.15-14.45 i Camphallen
Koncerten er gratis med SC-armbånd. Har du ikke SC-armbånd, koster koncerten 25 kr. pr. person. Billet købes i døren.
UngMosaik Lovsang udgiver "Du' Så God", en EP med seks nye lovsange til børn og teenagere.
Sangene er skrevet og udvalgt for at hjælpe børn til at lære Gud bedre at kende. De rummer forskellige stemninger, men har alle det samme fokus: at pege på Guds godhed, uanset hvad vi står i.
Vi vil gerne fejre udgivelsen med jer, derfor inviterer vi til releasekoncert med en gruppe dygtige børne- og voksensolister og et solidt husorkester.
Kom og dans med os!
Koncert & børneshow med Katrine Bille
Onsdag den 15. juli kl. 15.00-15.45 i Camphallen
Koncerten er gratis med SC-armbånd. Har du ikke SC-armbånd koster koncerten 25 kr. pr. person. Billet købes i døren.
Glæd jer til en rigtig fed koncert-danse-fest med masser af musik fra blandt andet “Lille Nørd”, “Luk op, luk i” samt Katrines soloalbums.
Katrine Bille har været en del af Ramasjang-universet i mere end et årti og har udgivet hele 6 album med ørehængende børnemusik. Til koncerten tager hun børnene med på en musikalsk rejse fyldt med sang, dans, sjov og fortællinger om venner, dyr og drillerier.
Efter koncerten vil der være mulighed for autograf og billede med Katrine.
Vi glæder os til en musikalsk og sjov oplevelse for hele familien.