Camping
Oversigt over placering af
bygader 2026
Hvor skal vi bo?
Vi har først oversigten over bygadernes placering på campingarealerne klar ca. en uge før Sommercamp starter. Vi skal have så mange tilmeldinger ind som muligt, så vi kan lave den bedste fordeling på området.
Vigtig info til dig
som skal campere på Sommercamp
Ankomst og opstilling af campingvogne og telte på alle campingområder
Campingpladsen er åben fra fredag den 10. juli kl. 09.00, selvom Sommercamp først officielt starter lørdag aften den 11. juli kl. 19.00.
Det er ikke muligt, at komme og sætte sin campingvogn eller telt op allerede torsdag den 9. juli. Det gælder også, selvom du ikke påtænker at overnatte fra torsdag.
OBS: Bygadeambassadører, og andre med en vigtig arbejdsfunktion, som har brug for at være der fra torsdag den 9. juli er dog undtaget. Det samme gælder eksterne udlejere af campingvogne, de må godt komme torsdag den 9. juli fra og sætte campingvogne op fra kl. 09.00, så vognen er klar til gæster fra fredag den 10. juli.
Hvornår skal du være ude fra pladsen igen?
”Den Evangeliske Frikirke Danmark” afholder stævne i uge 30. Det betyder, at alle campingenheder på område B (på samme side af Hobrovej som Mariager Efterskole) skal være ude fra pladsen fredag den 17. juli inden midnat.
Hvordan finder du din plads?
Alle kirker har én eller flere bygadeambassadører tilknyttet, og de har bl.a. til opgave at hjælpe med placering af campingvogne og telte. Der er også information og oversigtskort ved indkørslen til Sommercamp og Mariager Efterskole (Gl. Hobrovej 10B, 9550 Mariager).
Sommercamp tildeler ikke konkrete pladser, det aftales internt i bygaderne, hvor hver campingenhed placeres i bygaden. Det betyder også, at alle, som har lejet en campingvogn, selv skal være aktiv i forhold til, hvor udlejeren skal sætte vognen op.
Indtjekning
Alle deltagere skal tjekke ind. Der vil være åbent for indtjekning i Camp-receptionen i Mariager Efterskoles fysiklokale:
- Lørdag d. 11. juli kl. 13.00-17.00 og igen fra kl. 20.00-22:00
- Søndag d. 12. juli fra kl. 9.00-22.00
I camp-receptionen vil du få udleveret armbånd og camp-magasinet. Hav meget gerne din/jeres kvittering eller tilmeldingsnummer klar ved ankomst, da det gør indtjekningen meget nemmere.
Parkering
Vi er pålagt af brandmyndighederne, at der ikke må holde biler parkeret på campingarealerne mellem campingenhederne af hensyn til sikkerhed. Derfor bedes alle efter opsætning og udpakning flytte bilen og parkere bilen på et af P-områderne.
Opstillingsprincip for campingvogne og telte
Der vil stå guider, som henviser udlejere til, hvor din bygade er. Campingvogne kan tidligst opstilles torsdag d. 11. juli fra kl. 09.00.
Find og lej en campingvogn
Link til facebook-gruppe om campingvognsleje til Sommercamps i Danmark.
Mange udlejere vil gerne transportere og opsætte vognen på pladsen. Du skal blot oplyse dem hvilken bygade du bor på.
Andre sider som lejer campingvogne ud
https://mycamper.com/dk
https://www.privat-campingudlejning.dk/
https://www.guloggratis.dk/camping/udlejning-og-opbevaring
http://www.campingudlejning.dk/
https://www.facebook.com/groups/603485906368617/?locale=da_DK
https://lcu.dk/
Vigtig info ved leje af campingvogne
Campingvogne leveret af eksterne udlejere kan tidligst stilles fra torsdag d. 9. juli kl. 9:00. Der vil være folk til at hjælpe og guide på plads i den rigtige bygade ved hovedindkørslen til Sommercamp.