Mere om Kilif - mest til forældre

Så nærmer Kilifi 2026 sig meget hastigt. Vi har en stor gruppe ledere, der alle glæder sig til at lave en fantastisk lejr med alle de kommende Kilifi’ere. På Kilifi elsker vi at få nye med, så skulle i kende en, der burde komme på den fedeste lejr, må I hjertens gerne give dem det sidste skub. Lad os hjælpes ad med at få alle med.

Kilifi bliver en fantastisk uge, fyldt med sjov og spas fra lørdag til fredag. Vi står klar med aktiviteter, underholdning, sport, hygge og teenagegudstjenester i stor stil. I år er temaet ”Tidsrejsen”. Vi tager sammen

på et eventyr igennem tiden. På Kilifi elsker vi fællesskab og derfor drager de 4 klaner, fra hver deres tidsperiode, sammen ud på rejse gennem tiden, hvor de både kommer tættere på hinanden og på Jesus.

Kilifi’erne bliver delt op i grupper på 5-6 teenagere, hvor der fast vil være tilknyttet 2 ledere. Grupperne mødes hver dag til gruppesamlinger, aktiviteter og praktiske opgaver. Disse grupper er enormt vigtige, da de giver hver Kilifi’er en fast base og en tæt relation til nogle enkelte ledere. Dette sikrer, at den enkelte teenager bliver set i det store fællesskab og fulgt igennem hele Kilifi ugen.

Kilifi starter lørdag d. 11. juli og slutter fredag d. 17. juli kl. 15.00. Indkvarteringen d. 11. juli er fra kl.13.00-14.45. Kom gerne lidt spredt, men dog før kl. 15.00. Den første dag vrimler det med glade børn, som er ved at eksplodere af forventninger og derfor kan Kilifi godt virke lidt overvældende, hvis man i forvejen er lidt nervøs for en uge uden mor og far. Kilifi’erne kommer til at møde et virvar af teenagere, forældre og ledere.

Nogle har travlt med at finde sammen med gamle venner, mens andre ikke rigtig kender nogen. Det er helt forståeligt, at det kan tage lidt tid at komme ind i lejr-stemningen og finde ud af hvordan det hele fungerer. Vi er heldigvis udstyret med de absolut bedste ledere til at hjælpe i netop denne situation. Dog vil der typisk altid være enkelte teenagere, som vil føle sig så overrumplet, at de ønsker at tage hjem allerede første aften.

Vi vil bede jer som forældre om at hjælpe os, med at overtale jeres barn til at give det en chance. Laaaaanngt de fleste som overvinder deres umiddelbare frygt, ender med at blive utroligt glade for lejren. Vi vil gøre vores bedste for, at alle hurtigst muligt falder til og den enkeltes gruppeledere er en fantastisk løsning på enhver hjemve.

Kilifis sluttidspunkt ligger fast. Det gør vi for at kunne give børnene et brag af en afslutning med deres venner. Mener I at I absolut skal afsted før tid, SKAL I have skrevet det til os inden, så vi ikke lige pludselig står og mangler børn – ”bortført” af deres forældre;)

På Kilifi har vi to fantastiske nøglepersoner til rådighed, vores Kilifi-forældre. De har til opgave, at sørge for at alle trives og det vil typisk være dem, som tager sig af de mere særlige forhold, alvorlige problemer og skader. De er de ekstra personer som børnene altid kan gå til.

Til jer forældre er det vigtigt, hvis jeres barn tager medicin, har en diagnose eller på anden måde et særligt behov, at i på forhånd inden lejren skriver en uddybende mail til os på mailen kal@frydensberg.dk. På KILIFI skal der være plads til alle, men for at kunne holde styr på 150+ børn, er det enormt vigtigt at vide, hvis nogen har et særligt behov, vi skal tage hensyn til, så både jeres barn og alle omkring, får det bedst muligt.

Særlige behov indbefatter bl.a. adfærdsvanskeligheder (herunder fx ADHD, Aspergers osv.), epilepsi, stærke allergier, brækkede knogler, vådligger, traumer, andre psykiske udfordringer osv. Der kan være mange andre behov, så skriv hellere for meget end for lidt. Det vil i første omgang kun være gruppelederen og vores KILIFI-forældre, der kender til disse informationer.

Efter tilmelding til Kilifi kommer der et brev ud til alle forældre med ovenstående plus mere information.

Hilsen
Kaleb Schlosser, sporleder
Kilifi-lederteamet